Sådan håndteres personalemangel på plejehjem
I hele Europa og uden for kontinentet udgør personalemangel på plejehjem en af de største udfordringer i det nuværende plejemiljø. Efterspørgslen efter pleje stiger fortsat i takt med befolkningens aldring, men væksten i arbejdsstyrken og fastholdelsen af personale halter bagefter. Denne ubalance påvirker den daglige drift, beboernes sikkerhed og den langsigtede planlægning på plejeinstitutionerne.
En aldrende befolkning skaber større efterspørgsel efter pleje
Demografiske tendenser øger presset på plejehjemmene. I WHO's europæiske region forventes antallet af personer på 60 år og derover at stige fra ca. 215 millioner i 2021 til 247 millioner i 2030 og til over 300 millioner i 2050, idet antallet af personer på 80 år og derover vil blive mere end fordoblet i denne periode. Dette medfører en stigende efterspørgsel på sundheds- og plejesystemerne, herunder plejehjemmene.
Det Fælles Forskningscenter rapporterer også om en betydelig fremtidig stigning i antallet af europæere på 50 år og derover med behov for langtidspleje, hvilket betyder, at flere beboere vil have brug for daglig hjælp, personlig pleje og overvågning på et tidspunkt, hvor arbejdsstyrken ikke vokser i samme tempo.
At forstå de reelle konsekvenser af utilstrækkelig bemanding
Arbejdet inden for langtidspleje er krævende, og vanskelige arbejdsforhold gør det endnu sværere at rekruttere og fastholde personale. Næsten 38 % af medarbejderne inden for langtidspleje i EU var 50 år eller ældre i 2019, og arbejdsstyrken består fortsat overvejende af kvinder – en demografisk realitet, der hænger sammen med bredere tendenser på arbejdsmarkedet.
En oversigtsartikel i European Journal of Public Health understreger, at plejehjem er »opgaveorienterede med krævende arbejde og utilstrækkelige ressourcer«, hvilket bidrager til stress, nedsat jobtilfredshed og personaleomsætning – centrale årsager til personalemangel på plejehjem.
I Tyskland er den stigende mangel på plejepersonale blevet sat i forbindelse med et lavere forhold mellem sygeplejersker og beboere, ændringer i personalets kvalifikationssammensætning og lavere belægningsgrader – faktorer, der udgør en risiko for plejekvaliteten og den driftsmæssige stabilitet.
Disse strukturelle udfordringer rækker ud over de enkelte institutioner og afspejler bredere udfordringer på arbejdsmarkederne inden for sundhedssektoren i hele Europa og andre steder.

Strategier til håndtering af personalemangel på plejehjem
Løsningen af personalemanglen på plejehjem kræver en kombination af driftsmæssige, personalemæssige og teknologibaserede strategier. Nedenfor findes en række praktiske tiltag, der kan støtte personalet allerede nu.
1. Fleksible og fælles bemandingsinitiativer
I perioder med stor efterspørgsel eller personalefravær kan oprettelsen af fælles personalepooler, hvor plejepersonale kan arbejde på tværs af flere institutioner, bidrage til at stabilisere dækningen uden at overbelaste kerneteamene.
Fleksibel vagtplanlægning og vikarer bidrager også til at fordele arbejdsbyrden mere jævnt og gør stillingerne mere attraktive for kandidater, der værdsætter balance mellem arbejde og privatliv samt fleksibilitet.
2. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner
Ved at opbygge relationer til erhvervsskoler, videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelsesprogrammer inden for sundhedssektoren udvides rekrutteringskanalerne, og det kan medføre, at fremtidige medarbejdere kommer ind på plejehjemmene allerede under deres uddannelse.
Praktikophold og studenterplaceringsprogrammer giver de studerende reel erfaring med pleje, samtidig med at plejehjemmene får tidlig adgang til potentielle medarbejdere.
3. Forbedring af arbejdspladskulturen og fastholdelsen
Incitamenter såsom anerkendelsesprogrammer, muligheder for faglig udvikling og fleksible arbejdstider styrker arbejdsmoralen og bidrager til at fastholde medarbejderne.
At skabe et støttende miljø, hvor plejepersonalet føler sig hørt og værdsat, kan mindske udbrændthed og personaleomsætning. Fastholdelse af medarbejdere er lige så vigtigt som den indledende rekruttering, især hvor kontinuitet i plejen er af afgørende betydning.
4. Strategisk brug af vikarer og personale fra vikarbureauerPlejehjem kan indgå samarbejde med specialiserede vikarbureauer for at dække behovet i perioder med spidsbelastning eller uventet fravær. Korttidsansat eller rejseplejepersonale bidrager til at opretholde plejekvaliteten og aflaste de faste teams uden at medføre langsigtede forpligtelser.
Denne tilgang bør anvendes strategisk og med måde på grund af de økonomiske konsekvenser, men kan give øjeblikkelig aflastning ved akutte personalemangler.
5. Investering i faglig udvikling og uddannelse
Løbende uddannelses- og kompetenceudviklingsinitiativer hjælper det eksisterende personale med at føle sig trygge og kompetente i deres roller. Dette kan omfatte praktiske workshops, simuleringsøvelser og klinisk skygning, hvilket alt sammen fremmer jobtilfredshed og fastholdelse.
Veludformede karriereforløb gør stillingerne på plejehjem mere attraktive og hjælper plejehjemmene med at fastholde erfarne plejepersonale.
6. Udnyttelse af teknologi til at understøtte arbejdsgange
Teknologi kan ikke erstatte plejepersonalets menneskelige kontakt, men den kan hjælpe teamene med at fordele tiden mere effektivt.
Overvågningssystemer på plejehjem og fjernovervågning af patienter kan reducere rutinemæssige manuelle kontroller ved at give løbende indsigt i beboernes bevægelser, vitale tegn og vigtige mønstre. Disse systemer hjælper med at gøre personalet opmærksom på vigtige ændringer og reducerer samtidig gentagne opgaver.
Fjernovervågning har vist sig at understøtte driftseffektiviteten, for eksempel ved at give specialister mulighed for at gennemgå data uden altid at være til stede på stedet og ved at understøtte daglige plejeafgørelser i miljøer med personalemangel.
Andre teknologier, såsom telemedicinske tjenester og AI-baserede alarmsystemer, indføres i nogle institutioner for at udvide det eksisterende personales rækkevidde og understøtte rettidige indgreb.
Vores fjernovervågningssystem LYNG kan give plejepersonalet et øjeblikkeligt overblik over afdelingen uden behov for at gå runder. Det er især nyttigt under nattevagten. Når beboernes tilstand ændrer sig unormalt, kan plejepersonalet se det fra deres arbejdsstation eller via mobilappen.

7. Samfundsengagement og frivillignetværk
Lokale partnerorganisationer og frivillignetværk yder supplerende støtte i perioder med personalemangel. Disse partnerskaber kan bidrage til ikke-kliniske opgaver, skabe en følelse af fælles ansvar og fremme lokalt engagement i plejen.
8. Indsats for systemiske forbedringer
Langfristede løsninger kræver også bredere systemiske tiltag, fra bedre finansiering af plejearbejdet til politikker, der gør plejejob til levedygtige karrierer. Europæiske sundhedsinitiativer, såsom EU’s »Nursing Action«-projekt, har til formål at støtte rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker ved at forbedre arbejdsforholdene og mentorprogrammerne.
Hvad dette betyder for den daglige pleje
At håndtere personalemangel på plejehjem er ikke blot et rekrutteringsproblem, men en driftsmæssig og bæredygtighedsmæssig udfordring. Når institutionerne indfører fleksible bemandingsmodeller, en støttende arbejdskultur og gennemtænkt brug af teknologi såsom overvågningssystemer til plejehjem, kan de reducere den tid, plejepersonalet bruger på rutinekontroller, og give dem mulighed for at rette opmærksomheden mod det, der betyder mest.
Denne tilgang støtter personalet og forbedrer kontinuiteten i plejen, selv når der er begrænsninger i personalekapaciteten.
Konklusion: kombiner menneskelig og praktisk støtte
Manglen på personale på plejehjem og underbemandingen på plejehjem vil fortsat påvirke plejeydelserne og personaleplanlægningen. For at imødegå disse udfordringer kræves der strategier, der understøtter mennesker, arbejdsgange og miljøer – ikke blot hurtige løsninger.
Målrettet personaleplanlægning, løbende efteruddannelse, fleksible bemandingsstrategier og understøttende teknologier som plejehjems- og fjernovervågning kan hjælpe plejeteamene med at fokusere på meningsfuld pleje i stedet for konstante rutineopgaver.
Fremtiden for langtidspleje afhænger ikke kun af tal, men også af, hvordan plejeteamene støttes, rustes og gives mulighed for at arbejde effektivt og med medfølelse i miljøer med begrænsede ressourcer.
Er du interesseret i at undersøge, hvordan dette kunne se ud på dit plejehjem?
Hvis du overvejer at gennemføre et pilotprojekt med et fjernovervågningssystem, eller blot ønsker at drøfte, hvordan teknologien kan støtte dit team under reelle personalemæssige begrænsninger, står vi gerne til rådighed for en samtale.
