Maksimering af tiden til patienterne: Hvor meget tid bruger sundhedspersonalet på overvågning af vitale tegn?

Sundhedspersonale bruger meget tid på ikke-væsentlige opgaver: 13,5 timer om ugen på dokumentation og 6–10 minutter pr. patient pr. vagt på overvågning af vitale tegn. Dette går ud over patientplejen og medfører udbrændthed og stor personaleomsætning blandt sygeplejersker. Teknologiske løsninger kan hjælpe, men de skal integreres problemfrit for effektivt at reducere arbejdsbyrden.

Det er ingen hemmelighed, at sundhedspersonale på tværs af alle roller bruger en betydelig del af deres arbejdsuge på ikke-væsentlige opgaver såsom klinisk dokumentation og overvågning af vitale tegn i stedet for egentlig patientpleje. Klinisk dokumentation tager i gennemsnit 13,5 timer om ugen – mere end en tredjedel af en gennemsnitlig sundhedspersonals arbejdstid. Sygeplejersker med konsulentansættelse rapporterede det højeste antal timer brugt på dokumentation pr. uge, nemlig 16,5 timer, tæt fulgt af overlæger med 15,1 timer. Hvad angår overvågning af vitale tegn, varierer tiden fra 6 til 10 minutter pr. vagt pr. patient, afhængigt af protokollerne på den pågældende afdeling. Begge opgaver tager meget tid, og begge kan erstattes af teknologiske løsninger.

Dokumentation

Sygeplejerskerne føler tydeligt byrden ved ikke-væsentligt papirarbejde. En ICM-undersøgelse i Storbritannien blandt mere end 1.700 sygeplejersker viste, at de bruger næsten en femtedel af deres arbejdstid på papirarbejde. Blandt de adspurgte svarede 88 %, at de i løbet af de seneste fem år havde oplevet en stigning i antallet af bureaukratiske opgaver, der ikke krævede faglig vurdering, herunder arkivering, kopiering og bestilling af forsyninger.

Sundhedsudbydere skal omhyggeligt registrere alle detaljer i patientplejen for at overholde forsikringskravene. Selvom disse foranstaltninger sikrer gennemsigtighed og ansvarlighed, skaber de også en administrativ byrde, der har stor indvirkning på sundhedsinstitutionerne. Da overbelastning og udbrændthed fortsat stiger blandt de kliniske teams, er det afgørende, at ledere i sundhedssektoren finder måder at reducere de dokumentationsopgaver, der tager tid fra deres personale’

Overvågning af vitale tegn

Overvågning af vitale tegn på hospitaler er afgørende for sikker patientpleje, da det giver sygeplejersker mulighed for tidligt at opdage en potentiel forværring. Det medfører imidlertid en betydelig arbejdsbyrde for sygeplejepersonalet, hvilket gør det vanskeligt at planlægge tilstrækkelig bemanding til at sikre, at de gældende overvågningsprotokoller kan overholdes.

Sygeplejepersonalet bruger en betydelig mængde tid på at udføre aktiviteter i forbindelse med vitale tegn. Ifølge en undersøgelse fra Ably Medical, der blev gennemført i samarbejde med afdelinger for intern medicin, kardiologi og geriatri i Tyskland, varierer den gennemsnitlige tid, der bruges på overvågning af vitale tegn, fra 6 til 10 minutter pr. vagt pr. patient, afhængigt af afdelingen. Tidsestimaterne stiger med mere end et minut pr. målesæt, når man tager højde for afbrydelser i forbindelse med vitale tegn og forberedelsestiden ved starten af hver runde. Baseret på de indsamlede data har vi udviklet et værktøj til at estimere den tid, der bruges på overvågning og registrering.

Vægtregistrering

Naturligvis er der en række andre tidskrævende rutineopgaver, der bidrager til det i forvejen store arbejdspres for sygeplejepersonalet. For mange af disse, såsom vægtregistrering, er den anvendte tid kun et mindre problem. På mange afdelinger foretages vægtregistrering ved patientens indlæggelse og derefter én gang om dagen. Det kan tage alt fra 3 til 5 minutter hver gang. Det største problem er den fysiske belastning, det udgør for personalet. At løfte og placere patienter flere gange om dagen påvirker sundhedspersonalets helbred i høj grad. Sygeplejersker lider af muskuloskeletale lidelser i et omfang, der overstiger det blandt arbejdere i bygge-, mine- og fremstillingsindustrien.

Gentagne opgaver, der påvirker patientsikkerheden

Konsekvenserne af den arbejdsbyrde, som ikke-væsentlige opgaver påfører sygeplejepersonalet, er alvorlige. I takt med at sundhedspersonalet navigerer i dokumentationens kompleksitet, svinder tildelingen af tid og ressourcer til direkte patientkontakt. Denne udvikling forringer ikke blot kvaliteten af plejen, men undergraver også patienttilfredsheden og dermed selve grundtanken bag et sundhedssystem, der er designet til at prioritere patienternes trivsel. I takt med at fokus i stigende grad flyttes mod patientcentreret pleje, bliver det klart, at noget må ændres.

Autoriserede sygeplejersker har rapporteret, at deres arbejdsbyrde er for stor, hvilket får dem til at overse eller udskyde ca. 35 % af målingerne af vitale tegn. En forøgelse af omfanget og hyppigheden af målingerne af vitale tegn uden forståelse for den dermed forbundne arbejdsbyrde kan føre til, at sygeplejerskerne overser endnu flere målinger af vitale tegn.

De skjulte omkostninger ved belastningen af sygeplejepersonalet

Ud over at overvågning og dokumentation er tidskrævende, udgør det også en betydelig psykisk og fysisk belastning. Overarbejdede sygeplejersker har større risiko for at opleve udbrændthed og forlade faget. Høje personaleomsætningsrater medfører rekrutterings- og oplæringsomkostninger og kan også føre til uensartet pleje. Det kan koste mellem 35.000 og 53.000 euro at erstatte en registreret sygeplejerske, ifølge data fra Nursing Solutions, Inc.s »National Healthcare Retention & RN Staffing Report«. Desuden bidrager den fysiske og mentale belastning af sygeplejerskerne til øget sygefravær, hvilket påfører sundhedsinstitutionerne yderligere økonomiske byrder.

Teknologien skal være brugervenlig

Mange er enige om, at teknologisk fremskridt er en løsning, der kan skabe mere tid for sundhedspersonalet. Man skal dog være opmærksom på den ekstra mentale byrde, som teknologien kan medføre. Overraskende nok har mange undersøgelser vist, at den tid, der bruges på overvågning af vitale tegn på tværs af forskellige hospitaler og afdelinger, ikke faldt markant på trods af brugen af elektroniske registreringssystemer. Nogle afdelinger anvendte stadig dokumentation med pen og papir, og sammenlignet med afdelinger, hvor elektroniske patientjournaler (EPJ) havde været implementeret med succes i flere år, var der ingen væsentlig forskel i den sparede tid. Dette tyder på, at selvom elektroniske patientjournaler nu er standard, tager det stadig lige så lang tid for sygeplejerskerne at indtaste data som ved metoden med pen og papir. Derfor er det afgørende, at hospitalerne vælger udstyr, der sender data fra målingerne direkte til EHR-systemerne, da det er her, man kan spare tid og skabe bedre arbejdsrutiner for sundhedspersonalet.