De europæiske sundhedssystemer befinder sig midt i en krise inden for sygeplejepersonalet. Dårlige arbejdsforhold, lave lønninger, høj arbejdsbyrde og manglende karrieremuligheder påvirker sygeplejerskernes trivsel og tilfredshed i hele Europa.
COVID-19-pandemien har forværret disse udfordringer, hvilket har ført til, at sygeplejersker i et hidtil uset omfang har sagt op eller overvejer at sige op. Derudover har en aldrende befolkning, kombineret med stadig mere komplekse plejebehov (udbredte kroniske sygdomme, ændringer i livsstilsmønstre) og økonomiske begrænsninger, indvirkning på sundhedssektorens bæredygtighed på lang sigt.
Mens forskning viser, at manglen på læger kan holdes i skak, er underbemandingen inden for sygeplejefaget et meget alvorligt problem, der påvirker sundhedsindikatorer som dødelighed, sygelighed og sikkerhed. For hver 10 % stigning i antallet af sygeplejersker falder dødeligheden blandt indlagte patienter med 10 %.
I flere lande ligger forholdet mellem sygeplejersker og befolkning langt under de anbefalede minimumsstandarder. I Tyskland er der for eksempel i øjeblikket ca. 13 sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere, mens WHO anbefaler mindst 25 sygeplejersker pr. 1.000 indbyggere.
Lave lønninger belaster sygeplejerskerne og bidrager til dårlig fastholdelse. I nogle lande – såsom Finland, Frankrig, Letland og Litauen – ligger sygeplejerskernes lønninger under det nationale gennemsnit. For at tiltrække og fastholde sygeplejersker i lyset af manglen er sundhedsinstitutionerne tvunget til at tilbyde konkurrencedygtige lønninger og goder. Højere lønninger til sygeplejersker bidrager til stigende lønomkostninger, som udgør en væsentlig del af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet.
Ud over de faktiske lønninger skal sundhedsorganisationer investere i rekrutteringsindsatser, administrative processer og overholdelse af regler i forbindelse med manglen på sygeplejersker. Det anslås, at personaleudgifterne til sygeplejersker udgør ca. 60-70 % af et hospitals samlede budget, hvilket understreger den betydelige økonomiske konsekvens af manglen på sygeplejersker.
Udbrændthed og personaleomsætning
Overarbejdede sygeplejersker har større risiko for at blive udbrændte og forlade faget. Høj personaleomsætning medfører omkostninger til rekruttering og oplæring og kan også føre til uensartet pleje. Det kan koste mellem 35.000 € og 53.000 € at erstatte en autoriseret sygeplejerske, ifølge data fra Nursing Solutions, Inc.s rapport »National Healthcare Retention & RN Staffing Report«. Desuden medfører den fysiske og mentale belastning af sygeplejerskerne et højere sygefravær, hvilket påfører sundhedsinstitutionerne yderligere økonomiske belastninger. En britisk undersøgelse fra 2020 af arbejdsforholdene for sygeplejersker viste, at sygeplejersker i den offentlige sektor i forhold til sygeplejersker i den private sektor var udsat for højt stressniveau, stort pres på grund af personalemangel og dobbelt så mange sygedage.
I sidste ende tvinger utilstrækkelig bemanding, lave lønninger og dårlige arbejdsforhold sygeplejepersonalet til at strejke. Disse strejker er steget voldsomt i de seneste år i et hidtil uset omfang. De kan have en betydelig indvirkning på sundhedsinstitutioner, patienter og sygeplejerskerne selv. Da der er færre sygeplejersker til rådighed til at yde pleje, kan patienterne opleve forsinkelser i behandlingen, eller de får måske ikke den pleje, de har brug for. Derudover kan indtægtstabet som følge af aflyste aftaler og indgreb være ødelæggende for organisationernes bundlinje.
Se videoen, hvor rådgiver og bestyrelsesmedlem Roman Rosenkranz reflekterer over, hvordan man kan løse sygeplejerskemanglen med digitale sundhedsinnovationer.
En endnu mere bekymrende tendens er aldringen af sygeplejepersonalet, hvilket sammen med et øget behov vil føre til en alvorlig mangel på arbejdsmarkedet. Sundhedsorganisationerne kan ikke alene modvirke disse tendenser. Derfor opstår der et behov for lovgivningsmæssige ændringer på både nationalt og europæisk plan. Områder som fastholdelse, gode og attraktive arbejdsforhold og -miljøer, anerkendelse samt forebyggelse af afgang blandt denne arbejdskraft skal forbedres.
Selvom international rekruttering af sygeplejersker er udbredt, er det ikke en bæredygtig løsning på krisen inden for sygeplejepersonalet. International rekruttering, uden for et lands indenlandske arbejdsstyrke, er blevet brugt som den primære kortsigtede løsning på manglen på sygeplejersker, især i Tyskland, Spanien og Storbritannien. Men denne tilgang fører til personalemangel i oprindelseslandene og kan have negative konsekvenser for de tilflyttede sygeplejersker, såsom tab af faglige kompetencer samt tab af tid og økonomiske midler som følge af behovet for at omskole sig i modtagerlandet.
Eksperter er enige om, at indtil lovgivningen ændres, kan innovative teknologier afhjælpe en del af den byrde, der hviler på sygeplejepersonalet.
For eksempel er de økonomiske konsekvenser af at automatisere gentagne opgaver i sundhedsvæsenet betydelige. Alene automatiseret dokumentation kan spare op til 1,5 timer pr. vagt, mens automatisk overvågning af vitale tegn kan reducere den tid, der bruges på rutinekontroller, betydeligt.
Denne teknologi har potentiale til at mindske forekomsten af uønskede hændelser, såsom fald eller tryksår, optimere brugen af hospitalssenge og reducere unødvendigt forlængede indlæggelser, hvilket dermed forbedrer hospitalets indtægter og driftseffektivitet.
Alarmer ved udstigning fra sengen er særligt vigtige og udgør ofte op til 50 % af arbejdstiden pr. vagt. Desuden kan et helhedsorienteret apparat til overvågning af vitale tegn erstatte de mange måleapparater, der i øjeblikket anvendes til hver enkelt patient. På lang sigt kan dette medføre en økonomisk gevinst samt et mere overskueligt arbejdsmiljø.
Man kan hævde, at plejepersonalet med mere tid til rådighed kan bruge sin ekspertise til egentlig patientpleje og -behandling. Dette kan være til gavn for personalets generelle trivsel og forbedre situationen med hensyn til udbrændthed, personaleomsætning samt hyppige sygefravær. Samlet set ser det ud til, at innovative medicinske enheder er den mest bæredygtige løsning, som sundhedsorganisationer har til rådighed for at imødegå manglen på sygeplejersker.