Selvom antallet af faldulykker på hospitaler har været faldende i de seneste år, udgør de stadig et betydeligt problem. Cirka 2 % af de indlagte patienter falder mindst én gang under deres ophold.
Fald medfører betydelige fysiske og økonomiske byrder for patienterne (øget skades- og dødelighed samt nedsat livskvalitet) såvel som for de sundhedsfaglige institutioner (forlænget indlæggelsestid, øgede udgifter til sundhedspleje og retssager).
Hospitalerne anvender forskellige retningslinjer for faldforebyggelse. Generelt omfatter disse: 1) at identificere patienter med høj risiko for at falde, og 2) at anvende klinisk skøn til at afgøre, hvilke faldforebyggende strategier der skal anvendes for at reducere risikoen. De betydelige forskelle mellem disse retningslinjer kan dog skabe forvirring om den »rigtige tilgang« til faldforebyggelse. Dette fører ofte til, at der indføres tids- og arbejdskrævende metoder som en del af standardbehandlingen. Manglen på klare retningslinjer for forebyggelse kan bidrage til den kognitive belastning for sundhedspersonalet og kan potentielt øge patienternes risiko.
I akutte miljøer som hospitaler og rehabiliteringscentre for indlagte patienter behandles patienter med kortvarig faldrisiko, der er i bedring efter sygdom, skade eller operation. Patienter, der er ved at komme sig efter et brud eller andre alvorlige skader, mangler ofte den fingerfærdighed, de havde før skaden. Det kliniske personale, der tager sig af disse patienter, skal sikre, at de forbliver i sengeleje. I disse akutte tilfælde fokuserer faldforebyggelse primært på at advare personalet, når en patient forsøger at komme ud af sengen.
Ud over de uensartede retningslinjer for faldforebyggelse er der en alvorlig personalemangel. Da mange sundhedspersonale forlader hospitalsvæsenet og langtidsplejeinstitutioner, er personalet ofte overbelastet. Denne nedgang i personalet kombineret med lange arbejdstider kan have alvorlige konsekvenser. For eksempel steg antallet af fald, der resulterede i alvorlige skader, i andet kvartal af 2022 med 17,4 % på plejehjem, ifølge data indsendt til Centers for Medicare and Medicaid Services. Derudover fremhæver en rapport fra American Nurses Association, at et utilstrækkeligt forhold mellem sygeplejersker og patienter øger risikoen for fald, mens et højere antal sygeplejersker bidrager til at reducere antallet af fald blandt indlagte patienter.
Forbedring af faldforebyggelse med teknologi
For at imødegå udfordringerne med pressede sundhedsressourcer og personalemangel tilbyder teknologien en lovende løsning til at forbedre strategierne for faldforebyggelse. Ved at automatisere overvågnings- og alarmeringssystemer kan teknologien bidrage til at afbøde virkningerne af reduceret personale og strømline processerne for faldforebyggelse, hvilket i sidste ende forbedrer patientsikkerheden og plejen.
Det er dog vigtigt at gå til integrationen af teknologi med en klar forståelse af dens begrænsninger. For eksempel er trykplader – som er enkle og omkostningseffektive – ofte behæftet med problemer. Selvom de alarmerer personalet, når en patient forsøger at rejse sig, kan de også udløse falske alarmer ved normale bevægelser, såsom at vende sig i sengen eller række ud efter genstande. Denne hyppige forstyrrelse kan frustrere både patienter og klinisk personale og dermed underminere teknologiens effektivitet.
På den anden side kombinerer virtuelle tilsynspersoner – en mere avanceret løsning – menneskelig overvågning med videoovervågning. De overvåger live-billeder fra patientværelserne og advarer personalet, når en patient forsøger at rejse sig. På trods af deres mere nuancerede tilgang reagerer virtuelle pasningsassistenter ofte på fald, når de sker, i stedet for at forebygge dem, hvilket resulterer i en reduktion i faldfrekvensen på kun 7 % og giver anledning til bekymringer om privatlivets fred og omkostninger.
Kunstig intelligens (AI) ligger i forkant med teknologien til faldforebyggelse og tilbyder den mest sofistikerede løsning. AI-systemer overvåger og analyserer løbende patienternes bevægelser med det formål at give et omfattende overblik over faldrisici. I de fleste tilfælde lærer disse enheder patienternes bevægelsesmønstre at kende ved at spore forskellige aktiviteter, såsom opståen fra sengen, ændringer i sengens ryglæn og behandlingstider som genoptræning og fysioterapi. Ved at analysere disse data kan enheden effektivt advare personalet, når bevægelserne afviger fra patientens sædvanlige mønster, hvilket sikrer rettidig indgriben. Derudover registrerer AI-drevne enheder automatisk disse bevægelser og deres historik og overfører problemfrit disse data til dokumentationsportaler. Denne automatisering er en væsentlig fordel for både plejepersonale og sundhedsorganisationer, især i forbindelse med refusioner fra sygesikringen.
Når man sammenligner de tilgængelige teknologier, fremstår AI-drevne enheder som den mest effektive løsning til forebyggelse af fald blandt indlagte patienter. Med omkostninger, der kan sammenlignes med virtuelle plejeassistenter, udgør AI et overbevisende alternativ for sundhedsorganisationer, der ønsker at øge patientsikkerheden og samtidig reducere personalets arbejdsbyrde.