Udtrykket »sygeplejerske-byrde« henviser til sygeplejerskernes arbejdsbyrde. Den består af fysiske, mentale og følelsesmæssige faktorer. Undersøgelser viser, at sygeplejerske-byrden er forbundet med en række negative konsekvenser, såsom suboptimal patientpleje, øget sygefravær og høj personaleomsætning – alt sammen med store omkostninger til følge. I USA ligger omkostningerne ved personaleomsætning på mellem 22.000 og over 64.000 dollar pr. sygeplejerske, der forlader stillingen, mens de gennemsnitlige direkte omkostninger pr. erstatningskrav for arbejdsrelaterede skader blandt sygeplejersker ligger på 27.407 dollar. Sygeplejerskernes arbejdsbyrde har også alvorlige konsekvenser for patienterne; en stigning i sygeplejerskernes arbejdsbyrde på én procent øger sandsynligheden for dødelighed blandt indlagte patienter med 7 %. På trods af det billede, tallene tegner, er der gjort meget lidt for at løse problemet.
I USA ligger omkostningerne ved udskiftning af sygeplejersker på mellem 22.000 og over 64.000 dollar pr. sygeplejerske.
Problemet med sygeplejerskernes arbejdsbyrde kan delvist forklares med, at patientpopulationen har ændret sig drastisk i løbet af de seneste 50 år. Patienterne er ældre, mindre mobile og mere komplekse – mange har flere ledsagende sygdomme. Alligevel er sygeplejeprotokollerne og det medicinske udstyr, der hjælper med patienthåndteringen, stort set uændrede. Desuden har de dramatiske omkostningsstigninger på hospitalerne ført til besparelsesforanstaltninger, hvor man hurtigt skærer ned på personale og teknologi. Dette bidrager ikke til at forbedre fastholdelsen af sygeplejersker. RN4CAST-undersøgelsen viste, at 20–50 % af sygeplejerskerne i hvert deltagende europæisk land havde til hensigt at forlade deres nuværende stilling. I stedet for at fokusere på at skære i de umiddelbare omkostninger bør hospitalerne se på investeringer, der øger værdien – dette kan have en langt mere betydelig effekt på omkostningerne på lang sigt.
Problemets omfang er ubestrideligt: 85 % af sygeplejerskerne pådrager sig en rygskade på et eller andet tidspunkt i deres karriere, hvilket svarer til 15 milliarder tabte arbejdsdage og koster de europæiske hospitaler ca. 6 milliarder euro om året. Ved at flytte vores fokus mod at mindske sygeplejerskernes arbejdsbyrde vil omkostningerne også blive reduceret: størstedelen af arbejdsskader skyldes gentagne belastninger over tid. Investering i teknologier, der mindsker belastningen for sygeplejerskerne, er derfor afgørende.
I vores interviews med ergoterapeuter har vi erfaret, at adgang til udstyr, der mindsker belastningen, er en af de vigtigste faktorer for at undgå arbejdsskader blandt sygeplejersker. Korrekt teknik, når man løfter en patient på 150 kg, kan kun bringe én så langt.
Sygeplejerskernes arbejdsbyrde er en ubehagelig realitet. Det betyder dog ikke, at den er uundgåelig. Investering i teknologi, der flytter belastningen fra sygeplejerskerne over på udstyret, er et vigtigt skridt i retning af at mindske sygeplejerskernes arbejdsbyrde.